Gl. Skolevej 5, Biersted, 9440 Aabybro

VELINDRETTET & ATMOSFÆREFYLDT FAMILIEHUS - FREDELIGT BELIGGENDE I BIERSTED

· Flot og indbydende halv dobbelt hus fra 1987 med efterfølgende 1. sal fra 1995
· Køkken og badeværelser istandsat af sælger i 2014 med respekt for husets oprindelig stil
· I alt 152 gode, veldisponerede m³ med 4 store soverum - det ene med tilhørende walk in closet
· Badeværelse med brus på begge etager
· Skønt køkken-alrum i åben forbindelse med hyggelig opholdsstue med godt lysindfald
· Hyggeligt og ugeneret terrasse- og havemiljø på begge sider af huset
· Velbeliggende på fredelig stikvej nær byens skole og indkøbsmulighed
· Blot 20 minutters kørsel til Aalborg centrum
 
Biersted er en hyggelig landsby med knap 2000 indbyggere inden for byskiltene, men også et stort og attraktivt opland. Biersted byder på en god skole med elever til og med 9. klasse, børnehave, skolefritidsordning og et aktivt og varieret foreningsliv, som dækker en meget stor del af beboerens behov for aktiviteter. Herudover den velbesøgte Biersted Kro, hvor man kan nyde et godt gammeldags Dansk kromåltid, samt indkøbsmulighed i den lokale SuperBrugs. Ønsker man at gøre brug af et større udvalg af indkøbsmuligheder og shopping kan man smutte en tur til Aabybro, som ligger 10 minutters kørsel fra Biersted. Her finder man et stort og varieret udvalg af dagligvarebutikker samt specialbutikker.
 
Biersted ligger midt i en smuk og varieret natur med både fjord- og moselandskaber, kun 20 minutters kørsel til Vesterhavets klitter og strande. Den tidligere jernbanestrækning mod vest til Aabybro og Birkelse er omdannet til en cykle- og motionssti "Banestien", der i Biersted løber tæt forbi det nye fritidsområde Biersted Parken og Biersted Fælled, som er under etablering med shelters, bålplads, grillhytte og masser af borde og bænke, der indbyder til mange hyggelige timer med familie og venner.
 
Der er gode offentlige transportmuligheder både til Aalborg og Aabybro. Fra ejendommen er der ca. 8 km til motorvejen i både nord- og sydgående retning, og der er således blot 20 minutters kørsel til Aalborg centrum.
 
Denne fine villa fra 1987 fremstår velholdt og præsentabel med nymalet facader, vinduer og træværk (ca. 1,5 år) og man er ved første øjekast ikke i tvivl om at der er passet godt på dette hyggelige hjem. Der bydes velkommen indenfor i rummelig entré med pænt, praktisk gulvbelægning fra 2012 og god plads til overtøj mm. Entréen har trappe til første salg og adgang til stueplans badeværelse og sideliggende soveværelse. Badeværelset er renoveret i 2014 og fremstår pænt med badeværelsemøbel fra INVITA, nydelig valgt klinke og bruseniche. Der er gulvvarme. Værelset er af god regulær størrelse og benyttes i dag som soveværelse, men er også ideelt til hjemmekontor, gæsteværelse mm. 
 
Dernæst adgang til franske glasdøre til huset store opholdssrum, der består af dejligt køkken-alrum med nydeligt INVITA køkken fra 2014, god plads til selv det helt store langbord samt vinkelstue med vinduer mod 3 verdenshjørner og dermed dejligt lys og udkig til de omkringliggende havearealer. Stuen har ligeledes gode møbleringsmuligheder og der er pæne, nyere gulvbelægning (laminat planker som i entré). Ydermere udgang til sydvendt have med dejligt terrassemiljø. 
I tilknytning til køkkenet finder man husets bryggers med nyere gasfyr fra 2019, diverse opbevaringsmuligheder samt egen udgang. 
 
1. sal byder på repos, 2 rigtig gode børneværelser med loft til kip, hyggelige synligt bjælker og fine plankegulve. Ekstraordinært stort værelse med skønt lysindfald fra hele 4 veluxvinduer - ligeledes loft til kip og plankegulve samt tilhørende walk in closet. En del af værelser har tidligere været integreret i repos'en, hvilket kan genetableres til kontor plads, legeafsnit mm hvis ønsket. 1. sal byder også på et godt, stort badeværelse med brus og ligeledes INVITA inventar fra 2014.
 
Til villaen hører dejlig have med både ugeneret for- og baghave omkranset at hæk og ranbeplantning. Der er stort lækkert terrassemiljø mod syd. Ydermere carport.

Du er velkommen til at kontakte os

  • Camilla Stisager

  • Ejendomsmægler MDE & Indehaver
  • T: 72161616
  • M: 25261616

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale