Vesterbro 49, 3. TV., City, 9000 Aalborg

CHARMERENDE OG RENOVERET CITYLEJLIGHED MED ALTAN OG P-MULIGHED

· Stor herskabslejlighed, velbeliggende i hjertet af Aalborg City
· Renoveret i 2018 og fremstår hermed flot og indflytningsklar
· Højt placeret på 3. sal i pæn ejendom med elevator
· Udsigt over byen, skønt lysindfald og ugeneret for indkig
· Dejlig, vestvendt altan af god størrelse samt mindre østvendt altan
· Flot og indbydende IKEA køkken - opvaskemaskine og integreret vaskemaskine
· Praktisk to-delt bad og toilet - bad med god separat bruseniche
· 2 store stuer med højt til loftet og et fantastisk lysindfald
· Veletableret ejerforening med brugsret til parkering i baggården
· Husdyr og udlejning tilladt
· Stort loftrum på 14 m² til opbevaring
 
Lejligheden er velbeliggende på 3. sal i præsentabel ejendom på hjørnet af Hasserisgade og Vesterbro - en skøn central beliggenhed lige i hjertet af byen. Fra ejendommen er der gåafstand til alle byens faciliteter uanset, om man ønsker at besøge Vestbyens friluftsbad, lystbådehavn, Skovdalen eller Aalborgs nye Havnefront ved Musikkens Hus og Nordkraft. I nærområdet er der gode indkøbsmuligheder og et utal af spændende og tiltalende spisesteder. Der er ligeledes let adgang til busstation og banegård, såfremt man ønsker at benytte offentlig transport.
 
Der er tale om en god ejerforening med styr på både økonomi og vedligeholdelse. I ejendommen er der elevator, så beliggenheden på 3. sal er absolut tiltalende, idet du i lejligheden er ugeneret for indkig, ligesom du bydes på et skønt kig ud over byens tage samt et pragtfuldt lysindfald. Bag ejendommen er der gode parkeringsmuligheder samt cykelparkering og borde-bænkesæt til de varme sommerdage.
 
Lejligheden er flot renoveret i 2018 med respekt for den oprindelige herskabsstil og charme. Her er højt til loftet, glatte hvide vægge, pæne originale plankegulve samt rå murstensvæg i køkken og bad, som skaber en god kontrast til det herskabelige.
 
Tag elevatoren til 3. sal og kom inden for i lejlighedens entré/fordelingsgang hvorfra, der er videre adgang til lejlighedens øvrige rum. Først det hyggelige IKEA køkken fra 2018, holdt i lyse elementer med fin skabs - og bordplads samt integreret opvaskemaskine og vaskemaskine. Dernæst lejlighedens 2 store stuer, som adskilles af smukke originale skydedøre og byder på et skønt lysindfald, dejligt kig over byen samt gode møbleringsmuligheder. Den ene stue har ligeledes udgang til oprindelig, indbygget stemningsaltan, som vender mod sydøst.
 
Lejlighedens soveværelse er ligeledes af god størrelse og har udgang til rummelig og nyere etableret altan fra 2018. Altanen vender helt perfekt mod vest og dermed med masser af mulighed for sol og udendørs hygge. Altanen har ligeledes en god ugeneret udsigt mod Aalborg Vestby.
 
Lejlighedens bad og toilet er bevaret som to-delt, hvilket fungerer godt i praksis, således du har badeværelset for dig selv i forbindelse med soveværelset og gæster derimod kun har adgang til lejlighedens toilet, som ligger i forbindelse med fordelingsgangen. Badeværelset er som resten af lejligheden moderniseret og fremstår med stilrent terrazzogulv, glasvæg til separat bruseniche, rummeligt vaskearrangement og vindue for bedre udluftning.

Du er velkommen til at kontakte os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale