Danmarksgade 68, 3., 9000 Aalborg
VELBELIGGENDE TAGLEJLIGHED MED HEMS OG SYDVENDT ALTAN
· Veldisponeret taglejlighed i smørhullet af City
· Delvis loft til kip og fantastisk lysindfald
· Pragtfuld, sydvendt altan med kig til gården
· Køkken og stue i åben forbindelse
· 3,5 m² hyggelig hems med Velux tagaltan
· Rummeligt badeværelse med gulvvarme
· Regulært soveværelse med skabe
· Nye vinduer fra 2025 (tagvinduer 2015)
· Bemærk de lave ejerudgifter - ingen fælleslån
Lejligheden er velbeliggende i smørhullet af City i en meget smuk rødstensejendom med store hvide dannebrogsvinduer. Kombination af denne fine ejendom og den centrale beliggenhed gør, at denne lejlighed bestemt er et besøg værd. Fra lejligheden er der gåafstand til alt behovet efterspørger - du finder byens pulserende liv med masser af shopping, caféer/restauranter, natteliv mm. inden for få meter. Endvidere har du nemt til skønt havnemiljø og samtlige byens kulturelle tilbud.
Hverdagens dagligvareindkøb kan nemt foretages i enten Netto, REMA, Salling eller Kennedy Arkaden, som byder på en 'Meny' samt flere shopping muligheder, biograf og spisesteder. Ikke nok med diverse dagligvarebutikker kan du hver onsdag og lørdag året rundt nyde markedsstemningen, når der er Grønttorv på Frederikstorv - her bydes du på et stort udvalg af friske råvarer og specialiteter fra ind- og udland.
Har du brug for at benytte offentlig transport er der busstoppested få meter fra hoveddøren samtidig med, at Aalborg Banegården kan nås på blot få minutters gang. Mulighederne for parkering i området er gode, da man på de fleste gader kan parkere frit ved brug af kommunens P-licens, alternativt kan man leje parkering både i John F. Kennedy og på Sauers Plads.
Velkommen til Danmarksgade 68 – en bylejlighed, der emmer af atmosfære og funktionalitet. Beliggende i en velholdt rødstensejendom fra 1987, som senest i 2025 har fået isat nye vinduer. I nærværende lejlighed er tagvinduerne dog ikke udskiftet, da disse er fra 2015. De nye vinduer er betalt af sælger, og der er derfor ingen fælleslån i lejligheden. Der er generelt tale om en meget veletableret ejerforening med styr på drift og vedligeholdelse, hvilket også kommer til udtryk i den meget lave fællesudgift.
En kombination af den centrale placering, den veldrevne ejerforening og de meget lave ejerudgifter gør lejligheden helt ideel til både førstegangskøb, studiebolig eller som forældrekøb. En sjælden byperle med alt det, der gør hverdagen både nem og inspirerende.
Du får her en lejlighed på 46 m², der udnytter hver en kvadratmeter optimalt. Lejligheden er badet i naturligt lys takket være de store vinduespartier, ovenlysvinduer og den høje placering på 3. sal. Lejligheden gennemgik en større renovering i ca. 2015, så den fremstår flot og stilrent med lyse gulve, glatte hvide vægge og lofter samt pænt IKEA køkken.
Du bydes velkommen inden for i rummelig fordelingsentre, der fører dig videre til samtlige af lejlighedens øvrige rum. Det fantastiske opholdsrum er uden tvivl lejlighedens hjerte - her er lys fra alle verdenshjørner, en dejlig rumfornemmelse pga. loftet, der er ført til kip samt udgangen til den skønne sydvendte altan. Altanen indbyder virkelig til mange timer i solen og rolige omgivelser.
Stue og køkken er holdt i åben forbindelse, ligesom der er opgang til den hyggelig hems, som er perfekt til kontor, opbevaring eller gæsteseng. I tilknytning til hemsen er der etableret en skøn lille tagaltan med med kig over byens tage.
Til sidst byder lejligheden på fint soveværelse med skabe samt et rummeligt badeværelse med gulvvarme og vaskesøjle.
Du er velkommen til at kontakte os
-
Camilla Stisager
- Ejendomsmægler MDE & Indehaver
- E: camilla@dit-hjem.dk
- T: 72161616