Ane Dams Gade 12, 9400 Nørresundby
SMUK RENOVERET MURERMESTERVILLA, CENTRALT I NØRRESUNDBY
· Indflytningsklar familievilla med optimal planløsning
· Gennemgribende renoveret ude såvel som inde
· Skønne, åbne opholdsrum med flot Designa køkken
· Veldisponeret 1. sal med 3 værelser og badeværelse
· Rummelig 2. sal med fritliggende bjælker og ovenlys
· 30 m² i underetagen i fuld boligkvalitet
· Hyggelig, lukket have med solrig træterrasse
· Attraktiv beliggenhed i hjertet af Nørresundby
Med adresse på Ane Dams Gade 12 bor du i hjertet af Nørresundby - et område der kombinerer byliv, nærhed til natur og hurtig adgang til Aalborg centrum. Huset er velbeliggende på en rolig villavej, men inden for kort afstand finder du Nørresundbys mange skønne omgivelser, herunder bl.a. den fine havnefront med lystbådehavn, stisystem til Strandparken samt Kulturbroen mod Aalborg Vestby. Desuden Nørresundby Torv med handelsstrøg og spisesteder som ligger lige rundt om hjørnet, tillige med gode nærliggende indkøbsmuligheder og bager.
Ydermere finder du daginstitutioner, skoler, utallige indkøbsmuligheder og gode transportforbindelser inden for kort afstand – alt hvad du behøver for at gøre hverdagen let og bekvem.
En af de helt store fordele ved området er nærheden til byudviklingsområdet 'Stigsborg', som i disse år forvandler den gamle havnefront til en levende og attraktiv bydel. Her skabes en ny fjordpark med grønne områder, strandmiljø, en helt ny folkeskole samt legepladser og plads til fritidsaktiviteter – alt sammen nås inden for en lille kilometer. Det giver en unik mulighed for at kombinere byens puls med rekreative rammer tæt på vandet. Limfjorden finder du nemlig også få minutters gang fra huset og indbyder til løbeture, gåture og hyggelige aftener langs vandet.
Samtidig er du kun få minutter væk fra Aalborgs livlige centrum med caféer, shopping og kulturliv – en perfekt balance mellem ro og byliv.
Motorvejsnettet nås ligeledes inden for få minutters kørsel.
Villaen er opført i 1935, men væsentligt ombygget og renoveret, således den fuldt ud lever op til den moderne børnefamilie. Ejendommen er gennemgribende renoveret siden 2012. Ejendommen fremstår flot og stilrent med sin klassiske rødstensfacade, der i 2016 blev omfuget. Hertil smukke sprossede, hvide vinduer fra 2009, nyere belægning fra 2022, hvor sælger ligeledes fik separatkloakeret.
Der bydes på intet mindre end 4 utrolig gode og veldisponerede plan med store lyse rum, værelser uden skråvægge og badeværelse på begge beboelsesetager - en planløsning som er sjælden i disse gamle murermestervillaer.
Indvendigt har villaen ligeledes fået en omfattende renovering - her bydes generelt bl.a. på glatte, hvide vægge og lofter, flotte trægulve eller klinker i alle plan og ikke mindst gulvvarme i alle etager på nær 2. sal. Ejendommens kælder er renoveret i 2012, stueplan totalrenoveret i 2016 og senest er 1. sal totalrenoveret i 2022.
Du bydes velkommen inden for i rummelig og lys entré med fin plads til sko og overtøj. Her forbindes huset etager ligeledes via smuk trappe. Villaens skønne opholdsrum med køkken-alrum og stue i ét er uden tvivl villaens samlingspunkt. Rummet har åben forbindelse mellem henholdsvis køkken, spisestue og opholdsstue og prydes af masser af lys fra de mange store dannebrogsvinduer. Her er gode møbleringsmuligheder, og der er god plads til både det store spisebord og sofaarrangementet, så familie og venner kan samles.
Køkkenet er fra Designa og fremstår i stilrene hvide skuffeelementer, som er flot integreret i rummet. Her er generelt god skabs- og bordplads, god belysning fra spots i loftet, ligesom der er en god akustik qua akustiklofterne. Fra køkkenet er der udgang til hævet træterrasse, som fører dig videre til villaens hyggelige have.
Udover opholdsrummet byder villaens stueplan på rummeligt gæstebadeværelse, holdt i stilrene grå klinker på gulv og moderne hvide klinker i brusenichen. Hertil rummeligt skabsarrangement samt håndklædetørrer.
Villaens 1. sal byder på intet mindre end 3 store soveværelser - alle uden skråvægge grundet ejendommens mansardtag, hvilket giver nogle gode regulerer værelser. Herudover er der et flot, stort badeværelse med store grå fliser på gulv og i bruseniche, væghængt toilet samt rummeligt skuffearrangement med god plads til opbevaring.
Overtagen byder på et dejligt stort disponibelt rum - perfekt til slyngelstue, kontor, multirum eller teenageværelse - lige hvad behovet efterspørger.
Underetagen fremstår i 100 % boligstandard og byder god opbevaringsplads, vaskerum samt et godt disponibelt rum.
Villaens have er let og vedligeholdelsesvenlig og rummer en god kombination af hyggekroge, græsplæne og godt, stort udhus til opbevaring.
Du er velkommen til at kontakte os
-
Camilla Stisager
- Ejendomsmægler MDE & Indehaver
- E: camilla@dit-hjem.dk
- T: 72161616