D.G. Monrads Vej 8, 9210 Aalborg SØ

STOR, VELHOLDT FAMILIVILLA PÅ SKØN DOBBELTGRUND

· Hele 322 etagemeter, yderst velholdt ude såvel som inde
· Vinduer og døre i hele huset skiftet i 2013
· Stue og køkken flot renoveret i 2013 - bryggers i 2022
· Fantastisk opholdsstue med smuk udsigt til haven
· 3 værelser, stort badeværelse samt gæstetoilet i stueplan
· Sjældent udbudt og skøn dobbeltgrund på hele 1.458 m²
· Underetage i boligstandard med bl.a. multirum og separat 'lejlighed'
· Integreret garage med direkte indgang til underetagen
· Beliggende på lukket villavej i attraktive Gug

D.G. Monrads Vej ligger centralt i det eftertragtede Gug – et af Aalborgs mest populære områder for familier. Her får du det bedste fra begge verdener - ro og tryghed i et veletableret villakvarter, samtidig med, at du er tæt på Aalborgs pulserende liv. Området er attraktivt bl.a. pga. et godt lokalsamfund og en velrenommeret skole, ligesom placeringen er blot 5 km fra Aalborg centrum. Området byder på et yderst godt stisystem, som forbinder villavejene med grønne områder, skole, fritidsaktiviteter og børnehave, således du kan trygt sende børnene af sted mod legekammerater, legepladser, skole og lignende.

Indkøbene kan klares lokalt i Gug i bydelens utallige udvalg af dagligvarebutikker med alt fra bl.a. Rema1000, Netto eller Lidl. Derudover er der flere specialbutikker og take away tilbud. Skulle du få behov for at komme ind til Aalborg centrum tager dette kun ca. 10 min. i bil - alternativt kan du hoppe på bussen få hundrede meter fra husets hoveddør.
Gug byder desuden på flere grønne områder og naturoplevelser i bl.a. Østerådalen eller Kongshøjskoven, som begge indbyder til friske gå- eller løbeture – et perfekt område til både børnefamilien og den aktive livsstil.

Velkommen til D.G. Monrads Vej 8 – en imponerende og særdeles velholdt villa med hele 161 m² bolig i stueplan samt en anvendelig underetage på yderligere 161 m², som byder på et væld af muligheder.

Ejendommen er opført i 1970, hvilket absolut ikke ses på den velholdte facade og tagbelægning. Alt fremstår både solidt og stilrent med sin flotte rødstensfacade, skiffereternit og vinduer/døre, som alle er fra 2013. Hertil er der blevet skiftet stern og gavlbeklædning i lærketræ, ligesom der er opsat nyere arkitekt tagrender. Ydermere er der lavet ny belægning omkring ejendommen i ca. 2020, hvilket giver et flot og gennemført helhedsindtryk.
Ejendommen er beliggende på en stor dobbeltgrund midt i eftertragtede Gug og tilbyder den perfekte kombination af klassisk kvalitet, moderne komfort og grønne omgivelser.

Du bydes inden for via vindfang og videre ind i rummelig fordelingsgang/kontorafsnit - et rum med mange anvendelsesmuligheder. Du kan dog også vælge at køre bilen i garagen og træde tørskoet ind i huset via underetagen, hvor der ligeledes er god plads til diverse sko og overtøj.

I 2013 blev stuemiljø, køkken og gangareal i stueplan renoveret med et lyst og tidssvarende udtryk. Her blev væggene pudset, gulvene blev skiftet, radiatorne blev skiftet og der blev indsat en ny, indbygget brændeovn. Senest blev bryggerset moderniseret i 2022.
Planløsningen er generelt funktionel og imødekommende med de åbne forbindelser mellem det stilrene Invita køkken, den rummelige gang og ikke mindst, den store lyse opholdsstue. Opholdsstuen indbyder, med sine mange m², til samling med familie og venner - ikke mindst i sommerhalvåret, hvor terrassedøren skal skydes helt til side, så stuen næsten hænger sammen med den store sydvestvendte terrasse. Kigget fra stuen og terrassen op mod den store have er helt fantastisk.

Herudover byder stueplan på 3 gode værelser med indbyggede, originale skabe. Værelserne har en god størrelse, og under tæpperne finder du pladegulv, hvorfor det er nemt at lægge et nyt gulv, såfremt dette ønskes. I forbindelse med værelserne finder du det originale badeværelse, som fremstår super fint med de originale og meget velholdte klinker - en charmerende detalje, der vidner om den høje kvalitet og tidstypiske stil. Badeværelset byder på både brus og badekar samt gulvvarme.
I stueplan finder du ydermere fint gæstetoilet - ligeledes med en smuk, original klinke på væggene.

Underetagen er i boligstandard og rummer en gang, disponibelt rum, et stort multirum, der kan anvendes som gildesal, homegym eller hjemmekontor. Herudover findes en separat 'lejlighed' med stue, køkken, bad og disponibelt rum – ideelt som teenageafdeling, gæstebolig eller til den selvstændige, der ønsker egen arbejdszone.
Garagen udgår ca. 30 m² af underetagens 161 m², og danner derfor fin plads til både bil og opbevaring. Her er ligeledes isat elport.

Udearealerne er i særklasse. Den store sydvestvendte have ligger helt ugeneret med et læbælte af beplantning, som naturligt opdeler de 2 grunde og haver. Haven byder på flere frugttræer, grønne plæner og hyggelige opholdszoner, der indbyder til både leg, afslapning og udeliv i private rammer.

Til sidst er der til ejendommen et fint skur med god plads til opbevaring.

Du er velkommen til at kontakte os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale