Søndergade 61, 9240 Nibe
VILLA MED PANORAMAUDSIGT OVER FJORDEN OG MASSER AF MULIGHEDER
· Stor villa med hele 199 etagemeter
· Fantastisk panoramaudsigt over fjorden fra både stueplan og 1. sal
· Tagbelægning fra ca. 2007
· Mulighed for op til 4-5 soverum
· Køkken-alrum med udsigt kan let etableres
· Flere store og velplacerede terrasser
· Toilet på begge etager
· Integreret garage i underetagen
· Beliggende for enden af lukket vej med ugeneret kig til marker og fjord
· Kort afstand til Nibe centrum, skole og indkøb
Nibe er en charmerende købstad, der værger om sin historiske fortid som sildeby. Her kan du opleve smukke, gamle huse, brostensbelagte gader, hyggelige torve og en af Danmarks mest berømte musikfestivaler, Nibe Festivalen. Om du foretrækker hyggeligt byliv med alle hverdagens nødvendigheder inden for bekvem afstand eller skønne grønne områder i skov eller langs fjord, så har Nibe bestemt noget at byde på. Der er rigtig fine indkøbsmuligheder og handelsliv samt gode børnepasningsmuligheder og skole med DUS.
Nibe er bosted for ca. 5.000 indbyggere, og ligger placeret helt ud til Limfjorden ca. 20 km vest for Aalborg og dermed inden for 30 min. kørsel fra Aalborg Centrum og ca. 20 min til motorvejs tilkørsel i både nord og sydgående retning.
Ejendommen er velplaceret i byens vestlige del, lige udenfor byskiltet og alligevel tæt på samtlige af byens faciliteter. Beliggenheden for enden af en lukket vej sikrer ro, privatliv og minimale gener fra naboer og forbipasserendes indkig, hvilket gør ejendommen ideel for både børnefamilien, parret eller dem, der søger fredelige omgivelser tæt på naturen. Samtidig er du i kort afstand til Nibes hyggelige byliv, fjorden, havnen og områdets øvrige faciliteter.
Velkommen til Søndergade 61 – en spændende villa med en helt særlig beliggenhed og en betagende udsigt over Limfjorden. Her får du en bolig med mange anvendelsesmuligheder, god plads og et solidt udgangspunkt for at skabe et hjem, der passer til netop dine behov og ønsker.
Allerede ved ankomsten fornemmer du husets gode størrelse og spændende indretning. Den rummelige entré binder husets tre etager sammen via den fine, originale trappe, som tilfører boligen charme og karakter.
I stueplan finder du et rummeligt badeværelse med brus samt et stort værelse med indbyggede skabe. Husets naturlige samlingspunkt er den store vinkelstue med flotte lysindfald, gode møbleringsmuligheder og en imponerende panoramaudsigt over fjorden. Herfra er der udgang til både balkon/terrasse samt et vestvendt terrassemiljø med kig til marker og fredet gravhøj.
Køkkenet ligger i åben forbindelse til stuen og rummer en mindre spiseplads. For den, der drømmer om et moderne køkken-alrum, er mulighederne oplagte.
På 1. salen findes et stort repos med mulighed for hjemmekontor, hobbyrum eller ekstra opholdsplads samt 2 store gavlværelser, hvoraf det ene har udgang til svalegang med udsigt. Etagen kan desuden indrettes med flere værelser efter behov. Herudover toilet samt mulighed for at etablere ekstra badefaciliteter.
Underetagen byder på integreret garage med el-port, disponibelt rum samt teknikrum med vaskefaciliteter – praktisk og funktionelt i hverdagen.
Grunden er på 855 m² og byder på flere hyggelige opholdsarealer. Fra den bagerste del af haven kan udsigten virkelig nydes med kig mod både natur, fjord og de åbne omgivelser.
Du er velkommen til at kontakte os
-
Camilla Stisager
- Ejendomsmægler MDE & Indehaver
- E: camilla@dit-hjem.dk
- T: 72161616