Kongensgade 15, 2. tv., 9400 Nørresundby

Facade
Stue
Stue
Udsigt
Stue
Køkken
Køkken
Badeværelse
Badeværelse
Entré
Entré
Værelse
Værelse
Værelse
Andet
Gårdmiljø
Gårdmiljø
Gårdmiljø
gara
Garage

VELBELIGGENDE 3'ER MED EGEN GARAGE PÅ 21 M²

· Veldisponeret 3'er med to gode soveværelser
· Rummelig opholdsstue med fantastisk lysindfald
· Pænt og stilrent køkken med opvaskemaskine
· Flotte, lyse parketgulve i hele lejligheden
· Godt badeværelse med separat brus og vindue
· Egen GARAGE på hele 21 m² med nyere elport
· Velholdt rødstensejendom med nyere tag
· Velbeliggende, centralt i Nørresundby, tæt på 'Stigsborg'
· Husdyr og udlejning tilladt

Med adresse i Kongensgade bor du i hjertet af Nørresundby - et område der kombinerer byliv, nærhed til natur og hurtig adgang til Aalborg centrum. Ejendommen er velbeliggende på en rolig vej, men inden for kort afstand finder du Nørresundbys mange skønne omgivelser, herunder bl.a. den fine havnefront med lystbådehavn, stisystem til Strandparken samt Kulturbroen mod Aalborg Vestby. Desuden Nørresundby Torv med handelsstrøg og spisesteder, som ligger lige rundt om hjørnet, tillige med gode nærliggende indkøbsmuligheder og bager.
Ydermere finder du daginstitutioner, skoler, utallige indkøbsmuligheder og gode transportforbindelser inden for kort afstand – alt hvad du behøver for at gøre hverdagen let og bekvem.

En af de helt store fordele ved området er nærheden til byudviklingsområdet 'Stigsborg', som i disse år forvandler den gamle havnefront til en levende og attraktiv bydel. Her skabes en ny fjordpark med grønne områder, strandmiljø, en helt ny folkeskole samt legepladser og plads til fritidsaktiviteter – alt sammen nås inden for få minutter. Det giver en unik mulighed for at kombinere byens puls med rekreative rammer tæt på vandet. Limfjorden finder du nemlig også få minutters gang fra lejligheden og indbyder til løbeture, gåture og hyggelige aftener langs vandet.

Samtidig er du kun få minutter væk fra Aalborgs livlige centrum med caféer, shopping og kulturliv – en perfekt balance mellem ro og byliv.
Motorvejsnettet nås ligeledes inden for få minutters kørsel.

Lejligheden ligger velplaceret på 2. sal af nydelig, gedigen rødstensejendom fra 1964 med store vinduespartier samt tagbelægning fra 2014 - 2015. Ydermere har sælger i sin ejertid fået 2. sal hulmursisoleret. Lejligheden ligger på øverste etage og med kun en nabolejlighed, så du mere eller mindre helt ugeneret for støjende naboer. Ligeledes er ejendommen placeret således, at der er masser af ugeneret udkig fra bl.a. lejlighedens vestvendte stue, som giver et helt fantastisk lys i lejligheden.

I ejendommens baggård finder du den tilhørende garage på hele 21 m² - her er derfor masser plads, om end du ønsker at anvende den til diverse opbevaring eller parkering. Garageanlægget fremstår flot med nyere, elektriske garageporte.

Du bydes velkommen i lejlighedens entré med plads til sko og overtøj. Hernæst er der videre adgang til samtlige af lejlighedens øvrige rum, herunder lejlighedens rummelige opholdsstue med fin plads til både sofaarrangement og spisebord. Stuen byder på et stort vinduesparti mod vest, hvorfra der er fine vidder over området samt masser af lysindfald.
Lejlighedens køkken fremstår pænt og moderne med hvide skabselementer og en mørk bordplade. I køkkenet er der installeret opvaskemaskine.

På trods af lejlighedens blot 68 m² er den yderst veldisponeret og rummer hele 2 gode værelser - et stort soveværelse samt et rummeligt ekstra værelse.

Sidst men ikke mindst godt badeværelse med flot, originalt terrazzogulv, separat bruseniche samt nydelig vaske-/skabselement skiftet i sælgers ejertid. Herudover er der vindue til ekstra udluftningsmulighed - en sjældenhed i mange lejligheder.

Overalt i lejligheden finder du flotte parketgulve.

Til lejligheden hører eget kælderrum til diverse opbevaring. Herudover finder du vaskefaciliteter i kælderens fælles vaskerum.

Du er velkommen til at kontakte os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale