Christiansgade 22, 3., 9000 Aalborg

SÆT EGET PRÆG PÅ VELBELIGGENDE CITYLEJLIGHED

· Veldisponeret 70 etagemeter i 2 velfungerende plan
· Hyggelig stue med fine møbleringsmuligheder
· Mindre køkken med spiseplads
· Oplagt mulighed for at lave åben planløsning
· Godt, stort soveværelse
· Ligeledes stort badeværelse i retro design
· Fin, højloftet hems på 11 m² med soverum
· Øverste etage uden støjende overboer
· Centralt beliggende i byens absolutte centrum

Lejligheden er attraktivt placeret i hjertet af Aalborg – på en fredelig, ensrettet gade midt i byens pulserende liv. Her får du det bedste fra begge verdener: rolig beliggenhed kombineret med kort gåafstand til gågaden, hyggelige caféer, restauranter og et væld af kulturelle oplevelser. Dagligdagens indkøb klares nemt med både Netto, REMA 1000 og MENU lige i nærheden, og til de søde fristelser ligger populære Othello Bageriet blot få minutters gang fra hoveddøren.

Transportmulighederne er helt i top med busforbindelser fra Boulevarden samt både rutebilstation og togstation inden for ca. 150 meter. Samtidig er parkeringsforholdene gode i området med mulighed for parkering via kommunal P-licens.

Velkommen indenfor på Christiansgade 22, 3. sal.

Lejligheden byder på en rummelig entré med god plads til overtøj og sko og en naturlig fordeling til boligens øvrige rum.
Badeværelset fremstår i klassisk 80’er stil med brus og mulighed for etablering af vaskefaciliteter.

Køkkenet er velholdt og funktionelt indrettet med hyggelig spisekrog samt nyere vindue (ca. 2 år). I direkte forbindelse med køkkenet finder du lejlighedens stue, som har en god størrelse med plads til både sofa- og spiseafdeling. Planløsningen giver samtidig spændende muligheder – her er oplagt potentiale for at åbne op mellem køkken og stue og skabe et moderne, åbent opholdsrum, da lejlighedens indervægge primært er lette.

Soveværelset er stort og regulært med masser af plads til både garderobeløsning og eventuelt et mindre kontorområde.

Som en ekstra bonus får du adgang til en hems via en solid trappe fra entréen – et oplagt ekstra soverum, gæsteplads eller hyggelig krog.

Bag ejendommen venter et skønt, byfornyet gårdmiljø med grønne arealer, opholdszoner og gode faciliteter til cykelparkering – et perfekt frirum midt i byen.

Du er velkommen til at kontakte os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale