Sankt Jørgens Gade 10, 1. tv., 9000 Aalborg

FLOT OG VELBELIGGENDE 2-ER I GOD EJERFORENING

· Indflytningsklar 2'er, moderniseret i 2019
· Nyere ALTAN fra 2021 mod sydvest
· Veldisponeret planløsning med store, lyse rum
· Dejlig opholdsstue med skønt lysindfald
· Pænt og funktionelt køkken med opvaskemaskine
· Stort badeværelse med separat brus og gulvvarme
· Godt regulært soveværelse med indbyggede skabe
· Fantastisk beliggende på fredelig vej i City
· Udlejning og husdyr tilladt

Lejligheden er yderst velbeliggende på fredelig, lukket vej i centrum af Aalborg med samtlige af byens faciliteter inden for gåafstand. Du er således helt tæt på grønne områder både ved Kildeparken, Mølleskoven og
Almen Kirkegård samt byens kulturelle tilbud ved Aalborg Hallen, Nordkraft og Musikkens hus. Byens shopping- og indkøbsmuligheder samt store udbud af caféliv og restauranter ligger blot 5 minutters gang væk. Ønsker du at benytte offentlig transport er der busstoppested få meter nede af gaden. og der er alene 5 minutters gang til togstationen og Aalborg Busterminal.

Lejligheden er beliggende i klassisk byggeri fra 1970, opført i gule mursten. Der er tale om en god og velfungerende ejerforening med 31 lejligheder fordelt på 2 opgange. Ejerforeningen drives af professionel administrator og selve ejendommen fremstår pæn og velholdt. Der er nydelig og præsentabel trappeopgang med dørtelefon, terrazzo trappe samt elevator. Der er indgang fra fælles gård med hyggeligt terrasse område samt parkeringsområde, hvor man via ejerforeningen kan leje en p-plads efter venteliste.

Lejligheden fik en større modernisering i 2019, hvor sælger fik pudset alle vægge, malet lofter, indsat nyt pænt IKEA køkken samt moderniseret badeværelset. Herudover blev der i 2021 opsat altan samt skiftet terrassedør.

Tag trappen - eller elevatoren - på 1. sal, hvor du bydes inden for i denne finde lejlighed i City. Lejligheden er indrettet med indgang til stor entré med rigtig god plads til overtøjet og og modtagelse af gæster samt videre adgang til samtlige af lejlighedens øvrige rum. Køkkenet fremstår i stilrene hvide skuffeelementer med en mørk bordplade. Der er god bord og opbevaringsplads, så køkkenet har en fin funktionalitet, ligesom der er installeret opvaskemaskine. Ydermere fint kig til foreningens gårdmiljø og dermed morgensol i køkkenet.

Lejlighedens opholdsstue er dejlig regulær og har derfor gode møbleringsmuligheder, således der er god plads til både sofa og spisebord. Her er en dejlig rumfornemmelse med en god loftshøjde og et dejligt lysindfald fra vindue og dørparti mod vest, hvor der ligeledes er udgang til lejlighedens dejlige altan - en altan med rig mulighed for at nyde eftermiddagssolen med kig til grønne træer mod Aalborg Tårnet.

I både stue, køkken og entré er de originale parketgulve velbevaret og der er klassiske hvidmalede vægge og lofter.

Herudover bydes der på et godt badeværelse af rigtig god størrelse og med god separat bruseniche. Badeværelset byder endvidere på gulvvarme og pænt badeværelsesmøbel med god opbevaringsplads samt installeret vaskemaskine. Herudover ikke mindst oplukkeligt vindue således, der kan luftes godt ud, hvilket er en sjældenhed på badeværelser i lejligheder.

Til sidst dejligt stort soveværelse med indbyggede skabe med fin plads til masser af tøj og opbevaring.

Tager du elevatoren ned i kælderen er der et tilhørende kælderrum til diverse opbevaring samt fælles tørre-/vaskerum og "værksted"/hobbyrum, som frit kan benyttes af ejerforeningens beboere. Ydermere er der i foreningen mulighed for leje af et gæsteværelse, hvis du skal have overnattende gæster.

Du er velkommen til at kontakte os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale