Kløvervej 16, Egense, 9280 Storvorde
PRAGTFULDT FRITIDSBOLIG, HELÅRSANVENDELIGT MED HELE 132 M²
· Spændende og velbygget fritidshus fra 2010 · Sælgers helt eget design og arkitektur
· Store vinduespartier, højt til loftet, masser af lys
· Åben planløsning med stort opholdsrum
· Dejligt køkken med masser af funktionalitet
· 3 gode soverum, alkove og 'hytte' med ekstra sovepladser
· Badeværelse med brus og gulvvarme - gæstetoilet i udhus
· Stor grund på hele1.359 m² med gode udhuse
· Beliggende i attraktiv og fredelig sommerhusudstykning i Egense
· Tæt på børnevenlige strande og naturskønne omgivelser
Velkommen til et særdeles indbydende og velholdt sommerhus fra 2010, hvor kvalitet, komfort og vaskeægte sommerhusstemning går op i en højere enhed. Her får I et helårsanvendeligt fristed, med de perfekte rammer for afslapning, nærvær og gode ferieminder – uanset om det er sommerens lyse dage eller vinterens rolige stunder.
Området byder på en helt særlig kombination af fred, natur og aktivitetsmuligheder. Egense er omgivet af smukke skovområder og børnevenlige badestrande, hvilket gør det oplagt for både børnefamilier og naturelskere. Blot få minutters gang fra huset finder I den hyggelige lystbådehavn og stranden, hvor der også er gode muligheder for eksempelvis kitesurfing eller en tur på den spændende snorkelsti langs vandet.
Lokalsamfundet er levende og imødekommende med et aktivt foreningsliv og et populært forsamlingshus, hvor der året rundt arrangeres sociale aktiviteter. Indkøb klares nemt i nærområdet i den nyåbnede Købmand 24/7, og der er kort afstand til Mou med yderligere faciliteter. Egense er kendt for sit levende lokalmiljø og hyggelige atmosfære med både forsamlingshus og lystbådehavn. Her er rammerne sat for et afslappet og ukompliceret ferieliv.
For de naturglade ligger det unikke naturområde Lille Vildmose blot en kort køretur væk. Her kan opleves enestående natur og et rigt dyreliv med blandt andet elge, ørne og kronhjorte Ligeledes er Mulbjerge et oplagt udflugtsmål med sin betagende udsigt over Kattegat.
Fra Egense er der desuden mulighed for en lille hurtig færgetur til hyggelige Hals, hvor sommerstemningen fortsætter med hyggelige spisesteder og aktiviteter langs kysten mod Hou – lige fra golf til kajak og skønne vandreture.
Velkommen til Kløvervej 16 - sommerhusstemning kombineret med indbydende og moderne design, komfort og højfunktionalitet. Her er plads til hele familien om end boligen ønskes benyttet som helårsresidens eller familie-sommerhus. Huset er opført i 2010 og rummer hele 132 veldisponeret kvadratmeter med masser plads til samvær.
Du bydes velkommen inden for i rummelig entre med god plads til overtøjet. I tilknytning hertil findes godt depotrum, således at der er gode opbevaringsmuligheder til både garderobe, viktualiervarer, støvsuger mm.
Fra entréen ledes du helt naturligt ind i huset store opholdsrum, hvor der er et fantastisk lysindfald fra vinduespartier ført fra gulv til kip. Der er dejligt højt til loftet, en vidunderlig rumfornemmelse samt brændeovn. Møbleringsmulighederne er mange med fin plads til selv den helt store sofagruppe og langbordet med siddeplads til både familie og venner. Dertil kommer hyggelig alkove med sengeplads til overnattende gæster eller en lille middagslur i solstrålerne fra syd.
Der er 2 terrassedøre i rummet med udgang til både en østvendt terrasse samt dejlig overdækket, helt privat træterrasse mod syd.
I åben forbindelse til opholdsrummet finder du køkkenet - et dejligt, stort køkken fra 'Trige Køkkenet' med masser af bord- og skabsplads.
Husets værelsesafdeling byder på rummeligt badeværelse med brus og gulvvarme, stort soveværelse med skabe og terrassedør samt yderligere 2 gode værelser. Der er således mulighed for 6-8 sengepladser i selve huset. Dertil kommer 'Hytten' - en hyggelig bygning (anneks) fra 2002 indeholdende soverum med yderligere 2 sengepladser.
Ydermere byder ejendommen på oprindelig carport bygning fra 2006 ombygget til overdækket terrasse i tilknytning til godt udhus/værksted på 18 m² indeholdende vaskefaciliteter og ekstra toilet.
Der er selvfølgelig også et godt brænde-/redskabsskur.
Samtlige bygninger er holdt i samme stil og design, som giver et harmonisk helhedsindtryk.
Haven er intet mindre end fantastisk med flere skønne hyggekroge og beplantning, bålsted, legehus mv. Her er rig mulighed for masser af afslapning og udendørs leg for alle aldersgrupper.
Du er velkommen til at kontakte os
-
Camilla Stisager
- Ejendomsmægler MDE & Indehaver
- E: camilla@dit-hjem.dk
- T: 72161616