Valdemarsgade 8, 2. tv., 9000 Aalborg

CHARMERENDE OG HERSKABELIG 3'ER MED STOR ALTAN

· Veldisponeret med klassisk planløsning
· Højloftet, originale plankegulve og dejligt lysindfald
· 2 skønne, stuer mod syd - den ene med dejlig karnap
· Nydeligt køkken med udgang til dejlig altan
· Rummeligt soveværelse med indbygget skab
· Praktisk 2 delt baderum og toilet - integreret vaskesøjle
· Nyere vinduer fra 2022
· Attraktivt beliggende i fredelige Valdemarsgade, nær centrum

Denne skønne lejlighed er velbeliggende i det absolutte smørhul af Aalborg. Her er tale om en fredelig stikvej til den attraktive Reberbansgade og dermed i begyndelsen af den populære Vestby. Der er blot få minutters gang til Aalborg City og alle byens faciliteter med shopping, offentlig transport, kulturelle tilbud og eftertragtede spisesteder og restauranter. Indkøbsmuligheder finder du lige rundt om hjørnet ved bl.a., Netto, Kvickly, 365 Discount.
Herudover bydes du på et stort udvalg af specialforretninger, spisesteder og Take Away butikker i Reberbansgade.

Foruden midtbyen mod øst byder Vestbyen på bl.a. Puregym, Aalborg Stadion og Haraldslund svømmehal med flere træningsfaciliteter. Ønsker man at nyde nattelivet i Vestbyen fremfor Jomfru Ane Gade kan Café Ulla T klart anbefales - et hyggeligt spisested med udendørsservering i sommerhalvåret og bar med lejlighedsvis livemusik om aftenen. Aalborg Street Food er også et velbesøgt spisested for byens beboere, som udover spændende mad kan nyde de fine omgivelser og grønne områder langs fjorden. Ydermere er der fortsat store planer for udnyttelsen af de gamle bygninger på den tidligere Spritgrund.
Lystbådehavn og det populære Friluftsbad ligger indenfor gå- og cykelafstand. Beliggenheden byder således på alt hvad hjertet kan begære lige indenfor rækkevidde og samtidig fredelige omgivelser.

Velkommen til Valdemarsgade 8 - en skøn, herskabelig lejlighed med dejlig atmosfære. Lejligheden fremstår velholdt med nyere vinduer fra 2022, i hvilket år lejligheden også har fået opsat gårdvendt altan i direkte tilknytning til køkkenet. Overalt er der et fint, gennemgående materialevalg i vaskeægte herskabelig stil, hvor de originale plankegulve, stukdetaljer og fine snedker gerigter er velbevaret.

Du bydes velkommen indenfor i lejlighedens entré/fordelingsgang, som giver videre adgang til samtlige lejlighedens opholdsstue samt toilet. De 2 stuer er lyse og byder på gode møbleringsmuligheder og indbyder til en klassisk indretning med spisestue og opholdsstue. Lejligheden har, af sælger, været benyttet som delelejlighed, hvor stuerne har været benyttet som adskilte værelser. De originale fløjdøre mellem rummene er tilgængelig bag de let-monterede akustikpaneler, hvorfor rummene let kan genetableres som 2 stuer én suite.

Soveværelset er rummeligt og med stort indbygget garderobeskab, hvor også lejlighedens vaskesøjle er installeret. I tilknytning til soveværelset ligger lejlighedens baderum med god separat bruseniche. Opdeling af bad og toilet er utrolig praktisk og velfungerende samt medvirker til at soveværelset bl.a. kan holdes privat fra gæster.

Køkkenet fremgår pænt og velholdt med nyere gulvbelægning samt bordplade fra 2023. Der er fin skab- og bordplads således at køkkenet er velfungerende til selv de store kulinariske udfoldelser. Som en sjældenhed er lejlighedens altan placeret i direkte forbindelse med køkkenet, hvortil der er udgang via dobbelt terrassedør. Altanen fungerer såedes som et velintegreret uderum, hvor udelivet og grillmad kan nyes i rolige omgivelser.

Til lejligheden hører loftrum på 4 m² til diverse opbevaring.

Du er velkommen til at kontakte os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale