Peder Barkes Gade 40A, 1. tv., 9000 Aalborg

SÆT EGET PRÆG PÅ 'SMALL LIVING' I ATTRAKTIV KVARTER

· Hyggelig 1 værelses i byens absolutte centrum
· Mulighed for at sætte eget præg
· Pladsen er veldisponeret
· Stort spisekøkken
· Bad med brug og vaskefaciliteter
· Stue med fine møbleringsforhold
· Stor hems med 170 cm loftshøjde i kip
· Charmerende baghus med 2 skønne gårdmiljøer
· Placeret i centrum få meter fra gågadenettet

Denne studiolejlighed er yderst velbeliggende i den charmerende Peder Barkes Gade, centralt placeret i Aalborg, få meter fra byens gågadenet og med den smukke 'Vor Frue Kirke' og Mølleplads, som nærmeste naboer. Peder Barkes Gade ligger i den sydøstlige del af den absolutte gamle bymidte, som er præget af smukke, gamle ejendomme og små charmerende byhuse. Med denne centrale placering har du samtlige af byens faciliteter inden for få minutters gang - det er alt fra byens pulserende liv med masser af shopping og caféer/restauranter til lækkert havnemiljø, samt flere kulturelle tilbud med Musikkens Hus og Nordkraft lige rundt om hjørnet.

Trods den centrale beliggenhed er her utroligt fredeligt, og i nærområdet er der deslige flere grønne områder, der byder på hyggelige stier til en gå- eller løbetur. Her kan bl.a. nævnes Karolinelunden, Østre Anlæg og Kildeparken. Dertil kommer den smukke Aalborg havnepromenade, der er to minutters gang fra ejendommen. Der er desuden kort og nem adgang til banegården og busstationen, såfremt du selv eller dine gæster er afhængig af offentlig transport.

Selve lejligheden er beliggende på øverste etager i ejerforeningens fine lille baghus og således dejligt fredelig. Fra køkken er der kig til fint byfornyet område med i forlængelse af Mølleplads, hvor bl.a. Caféministeriet og Mortens Kro holder til.

Du bydes velkommen indenfor i nydelig opgang med repos til selve lejligheden, hvor der er mulighed for at have sko- og garderobeskab stående. Herfra indgang til lille fordelingsgang, som forbinder lejlighedens rum. Der er fint stort spisekøkken med plads til hverdagens madlavning og hygge med gæster. Opholdsrum med fin plads til sovesofa og kontorafsnit samt opgang til rummelig hems med flere anvendelsesmuligheder.

Ydermere badeværelse af fin størrelse med regulær bruseniche samt plads til vaskemaskine.

I ejerforeningen er der brugsret til 2 skønne fælles gårdhaver, således at der er rig mulighed for at nye udelivet i rolige og aflukkede omgivelser.

Du er velkommen til at kontakte os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale