Østervænget 32, 9200 Aalborg SV

VELHOLDT OG VELINDRETTET FAMILIEVILLA

· Velindrettede 130 m² med hele 4 soverum
· Dejlig stor vinkelstue med flot parketgulv
· Placeret i tilknytning til køkken - mulighed for alrum
· Både badeværelse og gæstetoilet, velholdte og originale
· Sydvendt udestue med udgang til dejlig have
· Løbende velvedligeholdt med vinduer fra 2000
· Separat kloakering udført
· God garage på 18 m²
· Beliggende i hyggeligt villakvarter

Villaen er beliggende i veletableret villakvarter i det sydlige Aalborg (Skalborg - Stationsmesterkvarteret) – tæt på alle hverdagens nødvendige faciliteter. Du har let og bekvem gåafstand til et bredt udvalgt at indkøbsmuligheder ved bl.a. Lidl, Meny og en kommende ny Rema1000 for ikke at forglemme City Syds brede udvalg af butikker, dagligvareforretninger, spisesteder og servicetilbud.

Skoledistriktet er Sofiendalskole som netop er under større ombygning og modernisering med bl.a. ny indskolingsbygning og stor ny hal. Skolen ligger blot få minutter fra ejendommen via cykelstien. I nærområdet er der ydermere et bredt udvalg af daginstitutioner og fritidsaktiviteter, ligesom der er nem adgang til både motorvejsnettet og offentlig transport med busforbindelse direkte til Aalborg Centrum.

Velkommen til Østervænget 32 - en 1-plansvilla fra 1967, som siden opførelsen alene har haft en ejer. Det er dermed et hjem, som i den grad bærer præg af, at familien har været glad for ejendommen. Men også et hjem som nu står parat til at tage imod en ny familie, der evt. også kunne tænke sig at sætte eget præg på deres kommende hjem. Uagtet at ejendommen fremstår velholdt, er den original i sit design, hvilket især kommer til udtryk ved de fine parketgulve samt de fine, originale klinker på badeværelse/gæstetoilet. Planløsningen er ligeledes oprindelig og utrolig veldisponeret med en dejlig rumfornemmelse.

Du bydes velkommen indenfor i vindfang i forbindelse med entré/fordelingsgang. Her er der fin plads til sko og overtøj. Fordelingsgangen giver adgang til samtlige villaens rum. Køkkenet er nydeligt og velholdt og placeret i forbindelse med stuen, som naturligt er opdelt i spiseafdeling og opholdsrum. I stuen er der flot fletparketgulv samt fine listelofter. Der dejligt lysindfald og masser af plads og møbleringsmuligheder. Fra stuen er der udgang til udestuen med videre forbindelse til haven.

I husets værelsesafdeling finder du dejligt soveværelse med indbygget skabsvæg samt 3 gode børneværelser. Ydermere godt badeværelse med badekar samt gæstetoilet. Sidst men ikke mindst fint bryggers, der også fungerer som hverdagsindgang i forbindelse med indkørsel og garage.

Grunden er på 766 m² og ligger aflukket og med minimalt indkig fra omkringliggende naboer. Haven er velholdt og over årene gjort letholdelig. Der er fine blomsterbede samt stor græsplæne med plads til alverdens udendørs leg for børn i alle aldre. Ydermere flere terrasser/hyggekroge.

Du er velkommen til at kontakte os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale