Teglvænget 19, st. tv., 9000 Aalborg

Stue
Altan
Stue
Stue
Stue
Stue
Køkken
Køkken
Soveværelse
Soveværelse
Badeværelse
Badeværelse
Entré
Entré
Værelse
Opgang
Elevator
Facade
Facade
Facade
Gårdmiljø
Gårdmiljø

ATTRAKTIVT BELIGGENDE OG MODERNISERET LEJLIGHED MED ALTAN

· Attraktiv beliggende direkte ved Østre Anlæg
· Moderniseret i 2023 – flot og indflytningsklar
· Stilrent Invita-køkken fra 2023
· Skøn stue med fantastisk lysindfald
· Rummelig sydvendt altan
· Godt soveværelse med faste skabe
· 14 m² 'ung-pige' værelse på 5. sal, godkendt til bolig
· Veldrevet ejerforening med parkering efter 'først til mølle'
· Husdyr og udlejning tilladt

Fantastisk beliggende direkte ud til Østre Anlæg og dermed centralt placeret mellem Aalborg City og Øgadekvarteret finder du denne skønne og indbydende ejerlejlighed. Beliggenheden har altid været attraktiv grundet sin bynære placering ved en af Aalborgs smukkeste parker, og med den omfattende udvikling af Østre Havn er områdets popularitet kun blevet yderligere forøget.

Her er kort gåafstand til Østre Havns moderne bymiljø med hyggelige caféer, restauranter og havneaktiviteter. Ligeledes finder du Musikkens Hus, Nordkraft, Karolinelund og Østre Havnebassin med bl.a. kabelpark og forskellige vandaktiviteter inden for kort afstand. Samtidig ligger Østre Anlæg nærmest lige uden for hoveddøren og indbyder til gåture og afslapning i grønne omgivelser.

I nærområdet findes desuden et bredt udvalg af dagligvarebutikker, ligesom Aalborgs hyggelige gågadenet nemt nås til fods eller på cykel. Der er ligeledes gode busforbindelser og let adgang til motorvejsnettet. Her får du således en skøn kombination af byliv, havnemiljø og grønne omgivelser.

Lejligheden er beliggende i en klassisk og velholdt rødstensejendom fra 1954 med elevator, renoverede altaner samt udskiftet tag og vinduer. Ydermere er ejerforeningen meget veletableret og professionelt administreret. Bag ejendommen findes en fælles parkeringsplads, som kan benyttes efter først-til-mølle-princippet. Der er desuden vedtaget etablering af ladestander, som er undervejs.

Selve lejligheden byder på 73 m² i stueplan med en rigtig god rumfornemmelse. Hertil kommer et tilhørende ungpigeværelse på 14 m² på ejendommens 5. sal, som er godkendt til beboelse.

Lejligheden blev i 2023 overordnet moderniseret med bl.a. nyt køkken, glatte vægge i størstedelen af lejligheden, glatte lofter og nye stikkontakter. Samtidig er de flotte originale parketgulve bevaret, hvilket tilfører boligen varme og karakter og skaber en fin kontrast til de moderne, stilrene løsninger.

Allerede ved ankomsten mødes du af en indbydende entré med et flot, specialtilpasset skuffe- og siddearrangement fra Invita, som både giver gode opbevaringsmuligheder og et gennemført udtryk.

Lejlighedens rummelige opholdsstue er boligens naturlige samlingspunkt. Her er et fantastisk lysindfald fra de store sydvendte vinduespartier med skønt kig til Østre Anlægs grønne trækroner. Stuen har en rigtig god størrelse med plads til både sofaarrangement og spiseafdeling, mens de smukke originale parketgulve understreger den hyggelige atmosfære.

Fra stuen er der direkte udgang til den rummelige sydvendte altan, som er en af lejlighedens helt store kvaliteter. Her er god plads til hyggelige stunder i solen med kig mod Østre Anlægs grønne omgivelser.

Køkkenet blev udskiftet i 2023 og fremstår i et flot, tidløst design fra Invita med hvide, grebsfrie elementer, gode arbejdsflader og masser af skabsplads. Her er moderne hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine samt vaskemaskine, hvilket gør køkkenet både stilrent og funktionelt.

Soveværelset er lyst og rummeligt med god plads til dobbeltseng og øvrig møblering. Her er desuden etableret fast garderobeskab fra Invita, som sikrer gode opbevaringsmuligheder.

Badeværelset er af ældre dato, men fremstår pænt og velholdt med flisebeklædning og bruseplads. Der er desuden foretaget en opdatering med nyere toilet og vaskearrangement.

En særlig kvalitet ved lejligheden er det tilhørende 'ung-pige' værelse på 14 m² på ejendommens 5. sal. Værelset er godkendt til beboelse og giver en fleksibilitet, som sjældent findes i en lejlighed af denne størrelse. Her er oplagte muligheder for at indrette et separat værelse, gæsteværelse eller hjemmekontor.
På etagen findes fælles køkken, toilet og badefaciliteter, og der er derfor desuden mulighed for særskilt udlejning af værelset, hvilket kan give en ekstra lejeindtægt.

Lejligheden har ligeledes eget kælderrum på 3 m² samt adgang til fælles cykelkælder og tørrerum.

Du er velkommen til at kontakte os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale